Om møbelhåndværkerne

Møbelhåndværkerne indehaves af Flemming og Britta. Flemming er anden generations møbelpolstrer, idet han har gennemgået uddannelsen hos sin far, der ligeledes er møbelhåndværker. Efter endt uddannelse flyttede Flemming og Britta til Stockholm, hvor de stiftede bekendtskab med de klassiske Carl Malmsten møbler – et møbel de er eneforhandler af i Danmark.

Efter 4 års arbejde og inspiration i Stockholm valgte Flemming og Britta at returnere til Danmark. De købte i 2002 værksted – og kombineret forretning og showroom i Kgs. Lyngby – og efterfølgende et værksted i Ballerup, hvor der primært udføres industripolstring for erhvervskunder.

Kommer man forbi forretningen, vil man kunne se, at arbejdspladserne er rykket helt frem til vinduerne, så forbipasserende kan få et indblik i håndværket.

Flemming er eksperten udi alle former for møbelhåndværket, og han og de to svende arbejder med det praktiske håndværk, mens Britta tager sig af firmaets administration, markedsføring og tilbudsgivning.

Home » Om Os