Møbelpolstring af alt fra arvestykker til designermøbler
Ompolstring af et møbel kræver stor nænsomhed og faglig indsigt.
Den omhyggelige proces fordrer indgående kendskab til det traditionelle håndværk. Vi benytter os derfor udelukkende af uddannet personale, hvilket sikrer, at den traditionelle møbelpolstring er i højsædet.
Vi arbejder som møbelpolstrer i Kongens Lyngby, hvor vi polstrer møbler for kunder fra blandt andet København og Nordsjælland. Vi har gennem årene foretaget polstring af alle typer af møbler lige fra de traditionelle og antikke møbler og over til designklassikere.
Vi siger sjældent nej til en møbelpolstring
Vi siger sjældent nej til en ompolstring af et møbel. Oftest kan vi vurdere prisen for møbelpolstring ud fra et billede, fordi vi har så stort kendskab til faget og mange års erfaring. Hvis ikke dette er muligt, kan vi aftale, at vi kommer forbi, og vurderer møblet i dit hjem.
Prisen for møbelpolstring afhænger af, hvor stort et arbejde der skal til for at få det ønskede resultat.
Når vi skal foretage en møbelpolstring, vil vi nænsomt gennemgå møblerne individuelt for at vurdere, hvordan de bør renoveres for at opnå det bedste resultat. Alt, der er slidt eller i dårlig stand, bliver udskiftet – fjedre snøres og faconer strammes op i fuld respekt for møblets patina.
Hvilke møbler kan gennemgå en ompolstring?
Det kan alle kvalitetsmøbler, uanset hvilken stand de er i. Er standen dårlig, så foretager vi samtidig en restaurering af møblet. På den måde vil du få et flot og anvendeligt møbel.
Vi har stor respekt for de møbler, vi får i vores hænder. Ofte er det ældre arvestykker med høj affektionsværdi, eller møbler der repræsenterer en høj materiel værdi.
Som møbelpolstrer anvender vi udelukkende de bedste materialer, og vores medarbejdere har lang erfaring i at vurdere behovet for polstring af det enkelte møbel. Indehavers familie har arbejdet med møbelpolstring og restaurering igennem flere generationer – en erfaring der kommer vores kunder til gode.
Kontakt os for et tilbud fra en dygtig møbelpolstrer
Vi er lydhøre over for forslag og ønsker, ligesom vi også gerne kommer forbi og rådgiver dig for at opnå den bedst mulige møbelpolstring. I samme forbindelse kan vi også tilbyde både at hente og aflevere møblet i området omkring København.
Send en e-mail til post@mh-s.dk eller ring til os på 45 87 24 54, så vi kan tage en snak om dine ønsker. Du er også velkommen til at udfylde kontaktformularen, og vi vil så vende tilbage til dig hurtigst muligt.
BLIV KONTAKTET
Vi bestræber os på at kontakte dig hurtigst muligt.

Er dine billeder for store, eller har du mange billeder at uploade, så henviser vi til WeTransfer. Her kan du uploade dine billeder, og sende os det tildelte link i formularen eller på post@mh-s.dk
Kan du ikke lide kontaktformularer? Du er velkommen til at ringe til os på
+45 45 87 24 54 eller send os en mail på post@mh-s.dk